Ny dansk software-komet sikrer venture funding

Den aarhusianske intranetvirksomhed Colibo A/S har netop sikret sin første større venture funding fra en række prominente investorer, kombineret med Vækstfonden. Colibo tilføres et to-cifret mio beløb, og midlerne skal bruges til etablering i USA og UK samt videreudvikling af selskabets sociale intranetløsning, Colibo.

Colibo har været på en fantastisk vækstrejse. Den første Intranetløsning blev installeret i 2014, og Colibo har på kort tid kapret markante markedsandele i Danmark. Nu skal Colibo-løsningen rulles ud internationalt og selskabet skal etableres i USA og UK.

+70.000 brugere i mere end 14 lande

Colibo er et brugervenligt og dynamisk intranet alternativ hos de virksomheder og organisationer, som ellers benytter Microsoft Sharepoint som digital arbejdsplads. Løsningen har mere end 70.000 brugere i 14 lande, og kunderne tæller blandt andet DR, Region Midtjylland, Kosan Crisplant, Clipper Group og 10 danske kommuner.

Sociale intranet værktøjer løfter produktiviteten med op til 25%

Ifølge McKinsey Global Institute analysis kan virksomheder hæve produktiviteten med op til 25% for deres kontormedarbejdere ved brug af sociale intranet værktøjer, ved at gøre organisationers viden søgbar, og ved at basere sig på en kommunikationsplatform som understøtter sociale arbejdsgrupper.

Colibo er et spin-off fra den digitale konsulentvirksomhed Mediaworkers, som netop er blevet kåret som dobbelt gazelle, og som gennem egenfinansiering har ført Colibo helt frem til serie A venture.

”Vi er meget begejstrede over, at vi nu kan stille såvel kapital samt et hold af investorer, som har tung erfaring med internationalisering af softwarevirksomheder. Ligeledes kan vi nu udrulle et teknologisk udviklingsroadmap for Colibo, som vil katapultere vores software op blandt de allerbedste i verden ” udtaler CEO og Founding Partner for Colibo Mogens Sejer Iversen.

Mogens Sejer Iversen overdrager nu direktørkasketten i konsulentvirksomheden Mediaworkers ApS til Henrik Sejer Gelineck Berg, selskabets nuværende CFO. Mogens Sejer Iversen fortsætter dog som øverste ansvarlige for Mediaworkers Group, som er det bagvedliggende holdingselskab, som også er eneejer af den succesfulde spilvirksomhed Funday Factory ApS.

Prominente investorer – sikrer den næste vækstfase

I investorkredsen bag Colibo findes blandt andre Stig Hølledig, som også er kendt fra software-eventyret Sitecore. (aktiemajoriteten blev i 2016 frasolgt til EQT).

”Vi står overfor et voksende antal virksomheder globalt, som over de kommende år vil udskifte deres gamle intranets med mere dynamiske digitale arbejdspladser. Dette behov matcher Colibo perfekt og samtidigt er vi i investorkredsen meget imponerede over, hvor stor en værdi løsningen skaber hos yderst tilfredse kunder – og her snakker vi nogle af de mest krævende organisationer i landet”, udtaler Stig Hølledig.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Mogens Sejer Iversen, CEO & Founder, Mob.: 20 86 06 66, msi@colibo.dk      

Thomas Black-Petersen, Bestyrelsesformand, Mob.: 22 21 22 11, thomas@spitfirecph.dk

 

McKinsey Global Institute analysis: http://www.mckinsey.com/industries/high-tech/our-insights/the-social-economy

Kort om Colibo

Colibo er en social intranet platform, som sikrer effektiv videndeling i organisationer. Dette sker gennem hurtig og let adgang til virksomhedens informationer, kollegaer og værktøjer, fuld integration til virksomhedens eksisterende IT-infrastruktur, hurtig implementering og en ekstrem høj grad af brugervenlighed. Med 70.000 brugere i 14 lande har Colibo på kort tid bevist sig som et attraktivt og mere brugervenligt alternativ hos de virksomheder som benytter Microsoft Sharepoint intranet.

Colibo implementerede sin første sociale intranet løsning i 2014, og fra at være startet som en spin-off af konsulentvirksomheden Mediaworkers ApS, er Colibo i dag etableret som et velfinansieret aktieselskab som ved udgangen af 2017 skal bestå af 30 mand fordelt på Danmark, England og USA. Selskabet har hovedkontor og udviklingsafdeling i Aarhus.

Fotomateriale kan downloades her: www.colibo.dk/pressebilleder